Afmelding
Når du som ledig kommer i arbejde, skal du straks give AF besked. Enten ved at bruge dit afmeldekort eller ved at ringe til dit lokale AF-kontor. Du skal desuden afmelde dig hos AF, hvis du er syg i over 14 dage, eller hvis du holder ferie ud over ferieloven.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Aktiv arbejdsmarkedspolitik bygger på offensive aktiveringsredskaber som vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik i modsætning til en politik, der domineres af passive ordninger, dvs. forsørgelse.
Aktiveringsredskaber
Aktiveringsredskaberne omfatter en række tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og arbejde med løntilskud. Aktiveringen fastlægges i en jobplan eller i en individuel kontrakt, hvis man modtager introduktionsydelse.
Almen voksenuddannelse (AVU)
Almen voksenuddannelse (AVU) er navnet på den kompetencegivende undervisning for voksne, der svarer til folkeskolens 9.-10. klassetrin. Du kan modtage AVU-undervisning på Voksenuddannelsescentre (VUC) i amterne.
Ansættelseskontrakt
Din arbejdsgiver skal oplyse dig om alle væsentlige vilkår for dit ansættelsesforhold senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er startet. Dette skal ske i en ansættelseskontrakt.
Arbejdsformidlingen (AF)
Arbejdsformidlingen (AF) formidler kontakt mellem dig, der søger arbejde, og virksomheder, der søger arbejdskraft. Derudover løser AF en lang række andre opgaver, herunder vejledning i valg af arbejde og uddannelse, aktivering af ledige og en opsøgende indsats over for virksomhederne. Arbejdsformidlingen er organiseret i 14 regioner - en for hvert amt.
Arbejdsløshedskasse (a-kasse)
En arbejdsløshedskasse er en privat forening, hvor du kan forsikre dig mod ledighed. Som medlem af en a-kasse har du mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Desuden er medlemskab en betingelse for fx at overgå til efterløn eller seniorydelse. De fleste a-kasser optager kun medlemmer inden for et afgrænset fagligt område, fx sygeplejerskernes a-kasse.
Arbejdsmarkedsbidrag
Dit arbejdsmarkedsbidrag finansierer arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt udgifter til aktivering og uddannelse. Bidraget er på 9 % af bruttolønnen. Der skal ikke betales bidrag af sociale ydelser, overførselsindkomster, pensioner, kapitalindkomster og andet.
Arbejdsmarkedsparat
At du ikke har andre problemer end ledighed.
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Arbejdsmarkedsuddannelser - AMU - tilbyder kurser for faglærte og ufaglærte. AMU vedligeholder, forbedrer og udbygger dine kvalifikationer, så de passer til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsuddannelserne omfatter flere forskellige typer af tilbud: Kompetencegivende uddannelse; sammenhængende uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere; studie- og uddannelsesvejledning; praktisk brancheafprøvning i værksteder; afprøvning af almenfagligt niveau eller uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelse samt træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter er lønmodtagerorganisationer, som for eksempel LO, FTF og AC, og arbejdsgiverorganisationer, som for eksempel DA.
Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspension er en pensionsordning med alderspension aftalt som led i et ansættelsesforhold eller overenskomst, hvor arbejdsgiveren indbetaler et pensionsbidrag eller påtager sig en pensionsforpligtelse. Det er forskelligt, hvor mange procent af indbetalingen arbejdsgiveren bidrager med, men typisk betaler arbejdsgiveren 2/3, og arbejdstageren betaler 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Arbejdsmiljø
I Danmark er arbejdsmiljøet reguleret i arbejdsmiljøloven. Hensigten i loven er, at arbejdsforholdene skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at forholdene løbende forbedres, så de svarer til den teknologiske og sociale udvikling i samfundet. Virksomhederne skal selv løse spørgsmål om sikkerhed og sundhed med vejledning fra Bedriftssundhedstjenesten, arbejdsmarkedets organisationer samt vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
ATP
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en pensionsforsikring, der dækker alle lønmodtagere. ATP har til formål at sikre medlemmerne økonomisk tryghed, primært i form af livsvarige alderspensioner som supplement til folkepensionen. Ordningen gælder stort set alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked samt ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidenter og andre.
Barselsorlov
Med de nye regler om barselorlov får forældrene tilsammen 52 ugers barselsorlov med fulde dagpenge. Det er 20 uger mere end efter de gamle regler. Moren har ret til 14 ugers barselorlov efter barnets fødsel. I samme periode har faren ret til to ugers barselorlov. Fra barnet er 14 uger gammelt, har moren og faren tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge. Disse uger kan I frit fordele imellem jer. I kan vælge at holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden.
Bedriftssundhedstjenesten (BST)
BST er selvejende institutioner, som virksomhederne betaler for at være medlem af eller eventuelt går sammen om at drive. Formålet med bedriftssundhedstjeneste er at give virksomhederne den nødvendige faglige støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Bedriftssundhedstjenestens rolle er først og fremmest forebyggende. Bedriftssundhedstjenesten rådgiver og er med til at planlægge og gennemføre foranstaltninger, som kan forebygge arbejdsmiljøproblemer.
Befordringsgodtgørelse
Du kan få nogle af dine omkostninger i forbindelse med transport dækket, hvis din daglige transport mellem hjem og arbejdssted, henholdsvis kursus-/uddannelsessted (frem og tilbage) overstiger 24 km.
Bikort
Bikort er det skattekort, hvor du ikke har noget fradrag på. Kortet skal afleveres til den eller de arbejdsgivere, du tjener mindst ved.
Børnepasningsorlov
Reglerne om børnepasningsorlov gælder for forældre til børn, der er født før den 1. januar 2002. Reglerne gælder også for forældre til børn, der er født i perioden fra den 1. januar 2002 til den 26. marts 2002, hvis forældrene har valgt at blive på de gamle regler om barsels-og børnepasningsorlov.
CV
CV står for "Curriculum Vitae", der betyder livsforløb. Et CV kan også kaldes en "dataliste" og er en liste over uddannelse, arbejdserfaring etc. Hvis du er ledig, skal du senest en måned efter tilmelding lægge dit CV i CV-banken på jobnet.
CV-bank
Som jobsøgende skal du lægge dit CV ind i Jobnets CV-bank. Arbejdsgiverne kan nu se, om det er dig, de står og mangler. Du vælger selv, om du vil være anonym i CV-banken.
CVUU
CVUU står for Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, og er et center i Uddannelsesstyrelsen, hvis formål er at lette adgangen til det danske arbejdsmarked og videreuddannelse for personer med udenlandske uddannelser.
Efterløn
Efterløn gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, når du er fyldt 60 år. Ordningen er frivillig og forsikringsbaseret. Visse betingelser skal være opfyldt for at gå på efterløn. Hvis du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, er du omfattet af reglerne om fleksibel efterløn. Hvis du er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er du omfattet af de gamle regler om efterløn. Opfylder du betingelserne for at gå på efterløn, har du mulighed for at få udstedt et efterlønsbevis, som gør det mere attraktivt at udskyde overgangen til efterløn, idet beviset sikrer dig en række særlige rettigheder.
Efterlønsbidrag
Efterløn er en frivillig forsikringsbaseret ordning, som man kan vælge at tilmelde sig. En betingelse for at gå på efterløn er, at man har været medlem af en a-kasse i mindst 25 år inden for 30 år, og at man i en tilsvarende periode har betalt efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget er det bidrag, du betaler hver måned sammen med kontingentet til arbejdsløshedskassen. Det månedlige bidrag er på 363 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 242 kr. for deltidsforsikrede a-kassemedlemmer i år 2003. Du ejer dit efterlønsbidrag og kan til enhver tid få det opsparede beløb overført til din arbejdsmarkedspension eller anden pensionsordning. Hvis du er 60 år, kan du få beløbet udbetalt kontant.
Eksklusivaftale
En eksklusivaftale er en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, hvorefter arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte medarbejdere, der er, eller lige efter ansættelsen bliver, medlemmer af en bestemt fagforening.
Erhvervsrettet grunduddannelse for voksne
Erhvervsrettet grunduddannelse for voksne er en del af det sammenhængende videreuddannelsessystem. Uddannelsen har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse.
Etniske konsulenter
Etniske konsulenter er en ordning, der er led i en særlig indsats, som AF har iværksat med det formål at nedbryde barrierer for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Siden 1996 har der i alle AF-regioner været ansat etniske konsulenter, som er medarbejdere med særlig viden om etniske minoriteter.
Fagforening
En fagforening tager sig af medlemmernes faglige interesser på arbejdspladsen. Fagforeningerne er de organisatoriske grundenheder i den danske fagbevægelse og kaldes også afdelinger. Normalt omfatter foreningerne flere arbejdspladser. Fagforeningerne har blandt andet til formål at få samtlige arbejdspladser omfattet af overenskomster og være med til løbende at forbedre disse aftaler til gavn for arbejdstagerne. Fagforeningerne er typisk organiseret i fagforbund.
Fagforbund organiserer de lokale fagforeninger oftest inden for samme fagområde. Det personlige medlemskab i fagbevægelsen ligger i forbundene. Fagforbundene samordner fagforeningernes lønkampe. Forbundene oparbejder strejkefonde, og understøtter medlemmerne under godkendte arbejdsnedlæggelser, forhandler om overenskomster og tolker aftaler for foreningerne, når det opstår tvister. Det er forbundene, som forhandler om og tegner kollektive forsikringsordninger for sine medlemmer.
Feriedagpenge
Du optjener ret til feriedagpenge i perioder, hvor du har fået udbetalt ydelser fra a-kassen eller fra kommunen i forbindelse med sygdom eller barsel. Har du været ledig i et år, har du ret til 25 dage med feriedagpenge. Hvis du har været ledig i kortere tid beregnes feriedagpengene forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at få udbetalt feriedagpenge, at du ville have haft ret til dagpenge, hvis du havde været ledig de pågældende dage.
Feriepenge
Alle lønmodtagere i Danmark har ret til ferie og feriepenge. Du optjener både dine feriedage og dine feriepenge fra den 1. januar til den 31. december. Du kan først afholde din ferie året efter, fra den 1. maj til den efterfølgende 30. april. Arbejdsgiveren indbetaler som udgangspunkt dine feriepenge til FerieKonto. I begyndelsen af marts sender de et feriekontobevis til dig. På feriekontobeviset kan du se, hvor mange feriedage du har optjent, og hvor mange penge du har til rådighed i ferien. Feriepengene kan bestå i løn under ferie og et ferietillæg, eller en feriegodtgørelse på 12,5 pct. af den optjente løn i et kalenderår. De kan udbetales en måned før første feriedag. Hvis du er i arbejde, behøver du ikke længere din arbejdsgivers underskrift. Du skal blot udfylde feriebeviset selv. Er du ikke i arbejde skal du have underskrevet feriebeviset af din a-kasse eller Social- og sundhedsforvaltningen i din kommune. Du kan godt holde ferie, selv om du ikke har opsparet 25 feriedage. Du har ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 25 dage, men på supplerende feriedage får du hverken løn eller feriegodtgørelse.
Ferieår
Alle lønmodtagere har ret til 5 ugers ferie. De 5 ugers ferie skal placeres i ferieåret, som løber fra 1. maj til 30. april året efter. Du skal så vidt muligt have opfyldt dine ønsker om, hvornår ferien skal placeres. Arbejdsgiveren har dog altid det sidste ord inden for gældende regler.
Fleksjob
Hvis du har varig nedsat arbejdsevne og har udtømt mulighederne for revalidering og for ansættelse efter de sociale kapitler, kan et fleksjob være en løsning. Et fleksjob indebærer, at du arbejder i et særligt tilrettelagt job på skånevilkår. Det kan for eksempel være nedsat eller fleksibel tid, periodevis fravær eller hvilepauser. Fleksjobs kan etableres på både private og offentlige arbejdspladser. Løn og arbejdsforhold aftales mellem dig, arbejdsgiveren og de faglige organisationer. Arbejdsgiveren modtager refusion afhængig af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Det er kommunen, der administrerer ordningen og følger op på ordningerne.
Fradrag
Den indtægt, du ikke skal betale skat af.
Førtidspension
Den 1. januar 2003 trådte den nye førtidspensionsreform i kraft. Grundprincippet er, at du først kan få tilkendt førtidspension, hvis du ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Din arbejdsevne vil i denne forbindelse blive beskrevet og vurderet.
Jobplan
Den individuelle jobplan udarbejdes af dig og AF eller kommunen i fællesskab og er en plan for, hvordan du kan forbedre dine muligheder for at komme i almindelig beskæftigelse. I handlingsplanen fastlægges dine beskæftigelsesmål samt hvilke aktiveringstilbud, du skal have for at nå dette mål. AF eller kommunen skal tage udgangspunkt både i dine ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
Hovedkort
Det skatte kort, hvor du har dit fradrag på. Kortet skal afleveres til den arbejdsgiver, du tjener mest ved.
Hovedorganisation
Fagforeningerne er samlet i landsdækkende forbund, som igen er samlet i få hovedorganisationer. De centrale hovedorganisationer på lønmodtagersiden er LO, FTF og AC, og på arbejdsgiversiden DA, SALA og FA. Hovedorganisationer arbejder for medlemmernes interesser i forhold til det politiske system. Hovedorganisationerne er gået fra at være forhandlingsorganisationer til i højere grad at være serviceorganisationer.
Jobcentre
Jobcentre er navnet på de fleste af AF's kontorer. Her kan du kan gå ind og se de ledige job på internettet, på jobbokse og i aviserne, og du kan finde materiale om kurser og uddannelse.
Jobformidling
AF henviser dig til ledige job i virksomheder. Du kan være ledig eller beskæftiget og søge et nyt job. Det er virksomhederne, som afgør, hvem de vil ansætte.
Jobrotation
AF laver aftaler om jobrotation med virksomheder, som ønsker at få opkvalificeret en gruppe af ansatte. Mens de er på uddannelse, passer ledige deres arbejde.
Jobsøgning
AF tilbyder kurser i jobsøgning. Her kan du få ideer til at forbedre dine ansøgninger, til at søge job på internettet og til, hvordan du forbereder dig til en jobsamtale. Medarbejdere i AF's jobcentre ser gerne din jobansøgning igennem og kommer med gode ideer til forbedringer.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er en ny ordning, der giver ledige med et særligt behov for opkvalificering mulighed for at komme i praktik med løntilskud på en arbejdsplads i mellem 4 og 26 uger.
Karantæne
Hvis du siger dit arbejde op eller nægter at tage et arbejde, risikerer du at få karantæne. Dette betyder, at du i en periode ikke modtager dagpenge. Hvis du afslår at tage et arbejde, eller inden for en uge ophører i et formidlet arbejde eller tilbud, får du en uges karantæne, hvor du ikke modtager dagpenge. Hvis du siger op fra dit arbejde eller et arbejdstilbud, får du fem ugers karantæne uden dagpenge. Hvis det gentager sig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge. Der gælder særlige regler for unge, der er omfattet af den særlige indsats for unge under 25 år, og for ledige i aktivperioden. Du har ret til at sige dit arbejde op uden at få karantæne, når der er en fyldestgørende grund.
Kontaktforløb
Hvis du er ledig, skal du senest en måned efter du har tilmeldt dig, deltage i en samtale med AF om dit CV og din jobsøgning. Hvis du er kontanthjælpsmodtager eller på introduktionsydelse, foregår samtalen i din kommune. Efter den første samtale vil du som minimum have kontakt med AF hver 3. måned. Hvis du er kontanthjælpsmodtager eller på introduktionsydelse, aftaler du den videre kontakt med din kommune.
Kontanthjælp
Kan du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din families forsørgelse, kan du få kontanthjælp. Du kan fx få kontanthjælp ved arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at du ikke har indtægter eller formue, der dækker behovene for forsørgelse. I den forbindelse har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Endvidere er det et krav, at du udnytter dine arbejdsmuligheder, og det er derfor ikke muligt at få hjælp, hvis du afviser tilbud om arbede, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Ledighedsperiode
I januar 2003 kom der nye regler, og det betyder blandt andet, at begreberne dagpenge- og aktivperioder ikke længere gælder. Nu hedder det i stedet 1. og 2. ledighedsperiode. 1. ledighedsperiode omfatter det første ledighedsår for ledige mellem 25 og 59 år, og de første seks måneder for ledige under 25 år og ledige mellem 60 og 64 år. Ledighed derudover er omfattet af 2. ledighedsperiode.
Ligeløn
Lov om lige løn skal sikre, at mænd og kvinder ikke får forskellig løn på grund af deres køn. Efter loven skal samme arbejde og arbejde af samme værdi give lige løn. Du kan ikke afskediges for at stille krav om lige løn. Hvis loven overtrædes, kan du få godtgørelse eller gøre krav på at blive genansat.
Lønseddel
Hver gang, du får udbetalt løn, dagpenge, kontanthjælp osv., får du en lønseddel. En lønseddel kan se ud på mange forskellige måder, men den vil stort set altid indeholde de samme informationer: Hvor meget du skal betale i skat og forskellige pensionsbidrag mv., og hvor meget du skal have udbetalt i løn.
Mindsteløn
Der findes ikke nogen generel lovbestemt mindsteløn, der dækker hele arbejdsmarkedet. Men den enkelte overenskomst kan fastsætte en mindsteløn for området.
Omsorgsdage
Der findes forskellige regler for omsorgsdage for offentligt og privat ansatte. Omsorgsdage betyder, at forældre har ret til at holde fri for at være sammen med deres børn. De præcise regler for overenskomster findes i overenskomsterne. Er du offentlig ansat, har du ret til ti omsorgsdage pr, barn, der er født eller adopteret efter 1. April 1997. Er begge forældre offentligt ansatte, får begge ti dage, men de må ikke holdes samtidig. Der kræves ingen begrundelse for at tage omsorgsdage, og arbejdsgiveren bør imødekomme anmodningen, medmindre der er uforeneligt med arbejdet. På det private arbejdsmarked er der ligeledes indført omsorgsdage i en række overenskomster.
Orlovsordninger
Reglerne om børnepasnings- og uddannelsesorlov er ophævet. Reglerne om børnepasningsorlov gælder dog stadig for forældre til børn, der er født før den 1. januar 2002. Det betyder, at de forældre fortsat kan søge om børnepasningsorlov. Hvis du inden den 1. januar 2001 har påbegyndt en uddannelsesorlov eller opnået en bevilling af orlov til uddannelse, kan du stadig afholde orlov til uddannelse.
Overarbejde
Overarbejde er arbejde ud over den aftalte almindelige arbejdstid. Arbejdsgiveren bestemmer, om det skal udbetales eller afspadseres.
Overenskomsterne fastsætter, hvor meget mere du får i løn for overarbejde. Tillægget for overarbejde stiger normalt efter, hvor sent overarbejdet er placeret.
Overenskomst
De kollektive overenskomster er meget vigtige i arbejdsmarkedets parters faglige arbejde. De har betydning for op mod 90% af arbejdsmarkedet. Lønmodtagernes løn- og ansættelsesvilkår aftales i overenskomsterne, som først og fremmest omhandler aftaler om løn og arbejdstid. Derudover fastlægger overenskomsten forhold omkring ferie, helligdage, sygdom, barsel, arbejdsmarkedspensionsordninger, opsigelse og andet. De egentlige lønforhandlinger foregår endnu mere decentralt, ofte på virksomhedsniveau.
Pension
Du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet på forskellige måder. Dine muligheder er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP); arbejdsmarkedspension; efterløn; førtidspension; overgangsydelse eller en privat pensionsordning.
Revalidering
Kommunerne er ansvarlige for at give støtte, hvis du har nedsat arbejdsevne, så du bliver i stand til at forsørge dig selv. Betingelserne for at få støtte til revalidering er, at det er realistisk, at du kan komme til at forsørge dig selv samt, at dine erhvervsrettede aktiviteter ikke
er tilstrækkelige for at bringe dig ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse. Udgangspunktet for revalidering er således, at du skal blive kvalificeret til at klare et arbejde på normale vilkår. Arbejdsevnekriteriet tager udgangspunkt i dine evner og færdigheder. Det afgørende for vurderingen er, hvad du kan eller kan lære. Vurderingen skal være fremadrettet og med fokus på dine muligheder, trods begrænsningerne i arbejdsevnen. For at blive selvforsørgende lægger du i samarbejde med kommunen en erhvervsplan. Under uddannelsen udbetales en fast forsørgelsesydelse, en revalideringsydelse.
Rådighed
Når du modtager dagpenge eller kontanthjælp, er du forpligtet til at stå til rådighed for arbejde. Det betyder blandt andet, at du skal kunne påtage dig arbejde med dags varsel.
Selvvalgt uddannelse
Som ledig har du mulighed for selv at vælge op til seks ugers uddannelse. Læs mere om selvvalgt uddannelse på www.vidar.dk og få et overblik over forskellige voksenuddannelsestilbud på Undervisningsministeriets hjemmeside om voksenuddannelse, www.voksenuddannelse.dk.
Skattekort
Skattekortet beskriver, hvad du skal betale i skat.
Skatteprocent
Den procent af din løn, som du skal betale til skattevæsenet.
Starthjælp
Retten til kontanthjælp er afhængig af, om du har opholdt dig i Danmark i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Hvis du ikke har det, har du alene ret til starthjælp, hvis du bliver arbejdsløs og ikke er medlem af en a-kasse. Starthjælpen er mindre end kontanthjælpen.
Strejke
Retten til at strejke er begrænset, da der ikke må konfliktes, så længe en overenskomst løber. Lønmodtagerne har ret til at strejke, når overenskomsterne udløber, eller når et område eller en virksomhed er uden overenskomst. En varslet konflikt kan først begynde 5 dage efter, at et mæglingsforslag er blevet forkastet.
Supplerende dagpenge
Er du et heltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid, og du opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Beløbet er afhængigt af arbejdstiden om ugen og fuld sædvanlig arbejdstid. Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren udstede en frigørelsesattest, for at du kan få supplerende dagpenge.
SVU
Statens Voksenuddannelsesstøtte kan efter særlige betingelser gives, hvis du er beskæftiget og vil uddanne dig på folkeskole- og gymnasieniveau samt bestemte videregående uddannelser. Du kan også få SVU, hvis du er ledig og benytter dig af din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Sygdom
Hvis du bliver syg, skal du fortælle det til din arbejdsplads. Hvis du modtager dagpenge, skal orientere AF og a-kassen, hvis du bliver syg. Hvis du er i aktivering, skal du oplyse din arbejdsgiver eller uddannelsessted.
Tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten er medarbejdernes talsmand og er medlem af Samarbejdsudvalget. Han eller hun giver råd og vejledning til sine kolleger og hjælper med at løse problemer i forhold til arbejdsgiveren. Som organisationsrepræsentant er det tillidsmandens pligt at modvirke overenskomststridige handlinger på arbejdspladsen.
Tidlig fleksibel indsats
Ledige, der vurderes at have en særlig risiko for at blive langvarigt ledige, kan få tilbudt aktivering tidligt i deres ledighedsforløb. Det er Arbejdsmarkedsrådene, som fastlægger hvem, der skal tilbydes den tidlige indsats.
Tilmelding til AF
Når du bliver ledig, skal du tilmelde dig AF på 1. ledighedsdag. Tilmeldingen foregår i AF. Det er en betingelse for at få dagpenge, at du er tilmeldt AF. Også kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate, skal være tilmeldt AF. Der er fra september 2002 åbnet mulighed for, at ledige kan tilmelde sig i deres a-kasse.
Uddannelsesgodtgørelse
Er du dagpengeberettiget, kan du få uddannelsesgodtgørelse, hvis du vælger at tage en uddannelse. Er du over 25 år, svarer uddannelsesgodtgørelsen til det beløb, du ellers ville have fået i dagpenge som arbejdsløs. Er du under 25 år, er godtgørelsen halvdelen af dagpengenes højeste beløb. Løn under uddannelsen eller supplerende indtægter fra andet arbejde modregnes i godtgørelsen. Får du SU i forbindelse med en arbejdsmarkedsuddannelse, kan du ikke få uddannelsesgodtgørelse.
Vejledningssamtale
Hvis du har brug for en samtale om dine muligheder for job og uddannelse, så kan du få en samtale med en erhvervsvejleder. Tilbuddet gælder både ledige og beskæftigede. Samtalerne foregår i AF.
VEU-godtgørelse
VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) skaber det økonomiske grundlag for at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Du kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, tilskud til dækning af befordringsudgifter, tilskud til kost og logi og ophold på skolehjem. For at få godtgørelse eller tilskud skal du være beskæftiget lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ledige kan også få VEU-godtgørelse i dagpengeperioden i højst i 6 uger. VEU-godtgørelsen svarer til den maksimale dagpengesats og nedsættes forholdsvis ved deltidsundervisning.
Kilde: ordlisten er fra LO-vejledningen ""Velkommen på det danske arbejdsmarked"
