Psykisk arbejdsmiljø

”Hvordan går det på dit arbejde? Er det okay at være der?”. Det er måske noget, du bliver spurgt om til en fest eller en aften med veninderne.

Når du svarer, så tænker du måske på lønnen eller det arbejde, du laver. Men du tænker måske også på kollegerne, cheferne, og hvordan I arbejder sammen. 

Eller:
om du kan følge med i tempo? om der stadig er brug for dig i fremtiden? på karrieremuligheder? om I kan grine sammen?

Alle disse tanker har noget med trivsel at gøre. De omstændigheder, der får dig til at trives - eller ikke - kalder man psykisk arbejdsmiljø. 

Symptomer

Nogle gange er det ikke nemt at gennemskue, hvorfor du eller dine kolleger ikke trives. Psykisk arbejdsmiljø kan være svært at måle. Du kan forestille dig dit psykiske arbejdsmiljø som et isbjerg: Toppen, der stikker op over vandet, er faresignalerne og den del af problemet, som man lettest kan se.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø behøver ikke at hænge sammen med diskrimination eller racisme på arbejdspladsen. 

Spørg dig selv:

• Vrisser I tit ad hinanden?

• Kan I få samarbejdet til at fungere?

• Bliver du eller andre mobbet?

• Er sygefraværet højt? 

Årsager

Nedenunder ligger de virkelige årsager til god eller dårlig trivsel:

• Har du indflydelse på, hvordan dit arbejde tilrettelægges?

• Er der mening i dit arbejde: Føler du, at du gør en forskel?

• Er der forudsigelighed: Bliver du informeret om vigtige ændringer?

• Er der social støtte: Bakker I hinanden op og giver en hånd med?

• Får du belønning for dit arbejde? Ikke kun løn, men også ros eller karrieremuligheder?

• Hvilke krav stilles der til dig? Går det for stærkt eller langsomt? Er opgaverne for svære eller kedelige?

I skal gøre noget ved de virkelige problemer, hvis I for alvor skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. 

Mobning

Mobning bliver ofte forvekslet med en grov tone eller drillerier. Men selv om drillerier kan udvikle sig til mobning, er det ikke det samme.

Mobning er, når to betingelser er opfyldt:

• overgrebene foregår regelmæssigt gennem længere tid.

• mobberen er ”stærkere” end offeret

Mobning kan starte snigende. Derfor kan det være, at du ikke siger fra i starten, for ”du kan da godt tåle en spøg?” Men det er aldrig for sent at sige stop, når du mærker, at en anden er gået over dine grænser. 

Sig stop, når du er tilskuer til mobning! Mobning i sig selv er grum. Men mobningsofre fortæller ofte, at det er lige så slemt, at ingen hjælper, men bare ser til. Det er meget svært selv at sige fra, når man bliver mobbet, bland andet fordi mobning nedbryder selvtilliden hos ofret. 

Alle har et ansvar for at stoppe mobning. Selv om ledelsen har et større ansvar, skal I ikke vente på, at ledelsen eller andre gør noget. 

Chikane og vold

Det er chikane, når en person mere eller mindre bevidst begår overgreb mod en anden. 

Seksuel chikane er adfærd af seksuel karakter, der er uønsket og krænker kvindens eller mandens værdighed på arbejdspladsen. Seksuel chikane kan være mange ting. Det kan for eksempel være billeder på væggen af nøgne piger, eller det kan være sjofle bemærkninger og vittigheder, der bliver sagt, når der er flere til stede. Men det kan også være berøring på intime steder eller sjofel snak, når I er på tomandshånd med mere. 

Chikane og seksuel chikane kan starte snigende. Derfor kan det være, at du ikke siger fra i starten, for ”du kan da godt tåle en spøg?” Men det er aldrig for sent at sige stop, når du mærker, at en anden er gået over dine grænser. 

Den, der chikanerer, skal stoppes og også straffes, når overgrebene har været grove. 

Voldsovergreb skal anmeldes til politiet. Der skal ikke blå mærker til, før der er tale om vold. Hvis du for eksempel bliver skældt ud og samtidig trukket ved ærmet gennem lokalet, er det en voldshandling. 

Alt for mange kvinder og mænd går for længe alene med oplevelser af at blive udsat for chikane, seksuel chikane eller vold. Det er vigtigt, at du ikke prøver at klare sagen selv. Tal med din tillidsrepræsentant eller din afdeling.