Pjecen 'Læs med dit barn' er oversat til otte sprog. Her ser du den danske tekst. Udgaverne på de andre sprog kan downloades ved at klikke på linket til højre.
Et barn, som tidligt i livet får fortalt eventyr og historier, får et rigt sprog. At læse højt for sit barn er en god måde at udvikle barnets sprog og fantasi Du kan hjælpe dit barn til et rigt sprog ved at lytte og tale med dit barn. Alt hvad I gør sammen, hjælper dit barn til at få et godt sprog. Læs, syng, fortæl, forklar, leg med barnet! Start tidligt, lige fra begyndel-sen, for det er i den første tid, at grundlaget for sproget udvikles. Tal med dit barn på dit eget sprog. Hvis barnet får et godt modersmål, så har det lettere ved at lære andre sprog.
Læs med dit barn
”Man lærer at forstå med ord. Man lærer at forklare med ord, og ordene hjælper os at leve med hinanden.”
— Benkt-Erik Hedin
På biblioteket findes bøger for børn i alle aldre. Der findes pegebøger for de allermindste, billedbøger, bøger med rim og remser, digtesamlinger, fagbøger og bøger med eventyr og historier. Biblioteket har også bøger for voksne om børnesygdomme, børnepsykologi, børneopdragelse m. m. Biblioteket har bøger på mange sprog, både for børn og voksne. Vi hjælper dig gerne med at finde det du søger og det koster ikke noget at låne!
Velkommen!
|