Efter den danske grundlov er det Folketinget, der bestemmer, om en person kan få dansk indfødsret. Dette sker ved en særlig lov, som Folketinget vedtager med jævne mellemrum. For at kunne få dansk indfødsret skal du derfor opfylde de betingelser, som Folketinget fastlægger.
Der stilles blandt andet krav om danskkundskaber, som skal dokumenteres med bevis fra et sprogcenter eller det øvrige uddannelsessystem.
Der stilles herudover krav til varigheden af ophold i Danmark. Som udgangspunkt skal man have haft ophold i Danmark i mindst 9 år. For statsløse og flygtninge kræves kun 8 års ophold.
Kriminalitet betyder, at man ikke kan blive dansk, før der er gået et vist stykke tid. Har man begået meget grov kriminalitet, kan det betyde, at man ikke kan blive dansk.
Man kan endvidere ikke blive dansk, hvis man har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til tilbagebetaling af bestemte offentlige ydelser og lån, samt skatter og afgifter.
For at kunne søge dansk indfødsret skal du være fyldt 18 år. Du kan søge om dansk indfødsret hos politiet i den politikreds, hvor du bor. Politiet kan også fortælle dig, hvor lang tid det normalt tager at behandle en ansøgning.
Nogle personer kan få dansk indfødsret ved erklæring. Ud over danskfødte og statsborgere i andre nordiske lande drejer det sig om unge ustraffede udlændinge, der har boet her i mindst 10 år. Du kan få nærmere oplysninger og et skema på det statsamt, der ligger dér, hvor du bor.
Når du er blevet dansk statsborger, har du blandt andet ret til at få et dansk pas og til at stemme og stille op til folketingsvalg.
Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
- Udlændingeservice
