Efter den danske grundlov er det Folketinget, der bestemmer, om en person kan få dansk indfødsret. Dette sker ved en særlig lov, som Folketinget vedtager med jævne mellemrum. For at kunne få dansk indfødsret skal du derfor opfylde de betingelser, som Folketinget fastlægger.
Der stilles blandt andet krav om danskkundskaber, som skal dokumenteres med bevis fra et sprogcenter eller det øvrige uddannelsessystem.
Der stilles herudover krav til varigheden af ophold i Danmark. Som udgangspunkt skal man have haft ophold i Danmark i mindst 9 år. For statsløse og flygtninge kræves kun 8 års ophold. (Læs hele artiklen)
 Dette læremateriale er en hjælp til dig, der ønsker at tage
indfødsretsprøven. Lærematerialet er
opdelt i tre hovedtemaer:
- historie
- kultur og det sociale
samfundsliv og
- danske samfundsforhold, herunder det danske
demokrati, det danske velfærdssamfund og Danmarks forhold til
omverdenen.
(klik på billedet for at downloade)
Statsborgerskab - hvordan kan jeg blive dansk statsborger?
Dansk statsborgerskab kan opnås på flere måder. Her på siden kan du læse, hvordan man kan blive dansk statsborger. Der er ingen forskel på statsborgerskab og indfødsret. Ordene betyder det samme. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab.
Dansk statsborgerskab kan fås på én af følgende måder:
1. Automatisk ved fødslen.
2. Automatisk ved forældrenes ægteskab efter fødslen.
3. Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12 år.
4. Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger.
5. Ved naturalisation, det vil sige ved lov.
(Læs hele artiklen)
|
