Sections
 
New in Denmark Work Education Organisations Healthcare Relationships and Family Culture Society
You are here: Home Om FINFO Værktøjskasse Fremmede alfabeter Tastaturer til sorani-kurdisk og pashtu
Document Actions
  • Send Facebook
  • Send Send
  • På dansk På dansk

Tastaturer til sorani-kurdisk og pashtu

Til nogle sprog har WindowsXP ikke et færdigt tastatur, man kan vælge. Og lige for en ordens skyld: med 'tastatur' mener vi ikke det fysiske tastatur, men det der tegn, der kommer på skærmen, når man trykker på en tast.

Det vil for eksempel i praksis være umuligt eller i det mindste meget svært at skrive sorani-kurdisk og pashtu uden en speciel tastaturopsætning, da begge sprog har en række ekstra tegn, udover det arabisk standardalfabet. 

Redigering af tastaturopsætning (avanceret)

Tastatur-opsætningen er defineret af en såkaldt IME (Input Method Editor). Det er ikke umiddelbart muligt selv at redigere sine tastatur-opsætninger i Windows, men Microsoft tilbyder et værktøj, som gør det forholdsvist simpelt at ændre fordelingen af bogstaver m.m. på tasterne. Programmet hedder Microsoft Keyboard Layout Creator (MKLC) og er en del af Microsofts udviklingsværktøj ”.NET Framework”

Det er dog næppe noget, man selv skal kaste sig over, medmindre man er Windows-superbruger.

Ved hjælp af MKLC kan man definere sine egne tastaturopsætninger. Programmet afsluttes med at danne en installationsfil til Windows, som vil tilføje det nye tastatur. Det skal herefter aktiveres i kontrolpanelet som før beskrevet.

Listen over sprog, som Windows understøtter

Klik her for at se en grafisk fremstilling af alle Microsofts mulige system-tastaturer.
 

For eksempel et urdu-tastatur:

Urdu keyboard

 

Der findes også et mere lydret tastatur til urdu, hvor bogstavernes placering så vidt muligt svarer til de enslydende latinske bogstavers. Det hedder Phonetic og kan downloades her (tekst på urdu).

Pashtu og sorani-kurdisk

er fx IKKE på listen over understøttede sprog i WindowsXP. Hvis man vil have et tastatur på et af disse sprog, må man ’ofre’ et andet sprog med arabisk alfabet. Eller installere et særligt pashtu eller kurdisk-program (se link længere nede)

BiblioteksCenter for Integration har med udgangspunkt i nye foreslåede standarder for pashtu og sorani defineret tastaturer til de to sprog, som kan benyttes i alle Windows-brugerprogrammer (med skriften Tahoma). Installationsprogrammerne og vejledning i installation kan rekvireres herfra sbci@statsbiblioteket.dk.

Værd at vide: Understøttelse af flere sprog og alfabeter, herunder tastataturopsætninger, kan også bruges i flere andre tekstbehandlingsprogrammer og applikationer, der er baseret på Unicode. For eksempel i OpenOffice.

(Tilbage)