Værktøjskassen er en "mappe" med information og idéer, som skal styrke foreningernes organisering, samarbejde og mangfoldighed.
Værktøjskassen indeholder bl.a. en vejledning til, hvordan man danner en forening, hvad bestyrelsesarbejde indebærer og et udkast til standardvedtægter. Der er også en oversigt over, hvor man kan søge støtte, og hvad man skal være opmærksom på, når man søger støtte.
I værktøjskassen kan man også få gode råd til, hvordan man får kontakt til nye frivillige med etnisk minoritetsbaggrund. Man kan fx få idéer til, hvad man kan gøre i sin egen forening for at gøre den mere attraktiv og tilgængelig for folk med etnisk minoritetsbaggrund.
Sidst men ikke mindst er der også den gode råd og eksempler på samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og traditionelle frivillige sociale foreninger. (Læs hele Værktøjskassen)
Frivillige foreninger er demokratisk opbygget. Det betyder, at man som medlem er med til at træffe beslutninger i foreningen. Hvert medlem har en stemme i foreningen og de forslag, der er flertal for, bliver vedtaget.
At medlemmerne bestemmer betyder ikke at man, hver gang man er uenig om noget, skal lave en afstemning. Afstemninger om nye forslag eller ændringer af gamle forslag sker til den årlige generalforsamling. Her beslutter medlemmerne hvad foreningen skal lave og hvordan økonomien skal være.
Desuden vælges de medlemmer, som skal være med i foreningens bestyrelse. Alle kan stille op til bestyrelsen. Personerne i bestyrelsen har ansvar for foreningens aktiviteter frem til næste års generalforsamling. Bestyrelsen sørger også for at man i foreningen følger vedtægterne. Vedtægter er regler om foreningens arbejde. Man kan kalde dem for foreningens love. (Læs hele artiklen)
|
