Den lovgivende magt
Folketinget behandler og vedtager den lovgivning, som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer fra mange forskellige politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive valg, inden de fire år er gået.
To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne.
Åbent for offentligheden
Alle debatter i Folketinget er åbne for offentligheden, og enhver kan kontakte politikerne. De politiske beslutninger bliver fulgt og diskuteret i medierne.
Den udøvende magt
Den offentlige forvaltning
Regeringen består af ministre fra et eller flere partier. Den ledes af en statsminister. Ministrene har hver deres ansvarsområde. Ministerierne og deres tilhørende institutioner udgør tilsammen staten. Staten udgør sammen med regioner og kommuner den udøvende magt, som kaldes den offentlige forvaltning.
Regeringen og den offentlige forvaltning forbereder og gennemfører lovene.
Den dømmende magt
Uafhængige domstole
De danske domstole er uafhængige. Hverken regering eller Folketing kan konkret bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en enkelt sag.
Der er en Højesteret, to landsretter og 24 byretter. Desuden tager særlige domstole sig af bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten* og Sø- og Handelsretten*.
Byret og Landsret
Som hovedregel bliver sager i første omgang behandlet i byretten. Byrettens afgørelse kan ankes til landsretten.
Højesteret
Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den først og fremmest behandler sager, der er blevet anket fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes.
Den Særlige Klageret
Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man vil have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet sag.
Kilde: Medborger i Danmark
Opdateret 9. januar 2009
