Hvor tit skal barnet spise? Må barnet sove på maven? Hvorfor græder mit barn hele tiden? Der er hundreder af spørgsmål, når man kommer hjem med sin nyfødte. Her finder du svar på nogle af dem.
K-Vitamin
Lige efter fødslen får barnet en indsprøjtning med K-vitamin. K-vitamin har indflydelse på blodets evne til at størkne. Normalt laves K-vitaminet i tarmene. Men det nyfødte barn kan ikke selv danne K-vitamin. Hvis dit barn ikke har nok K-vitamin i blodet, er der risiko for, at en blødning ikke kan stoppes.
Fosterfedt
Under graviditeten er barnets hud dækket af et tykt lag hvidt fosterfedt. Det beskytter huden, mens barnet ligger i livmoderen. Ved fødslen har de fleste børn stadig lidt fosterfedt på hoved og krop. Det trænger ind i barnets hud i løbet af det første døgns tid. Hvis der er rester tilbage efter et døgn, bør du vaske dem af, hvis de sidder i lysken, under armene, i halsfolderne og under pungen på en dreng. Ellers kan barnets hud blive rød og irriteret.
Hvis der sidder fosterfedt mellem kønslæberne på en pige, skal du ikke gøre noget.
Navlen
Navlestumpen falder af, når barnet er mellem 5 og 10 dage gammel. Det kan bløde lidt. Eller der kan sidde noget grønligt ”snask”, når navlen begynder at løsne sig fra huden. Det er helt normalt. Du skal helst holde navlen ren og tør. Barnet må godt komme i bad, inden navlen er faldet af.
Hvis der er tegn på infektion, skal du kontakte din læge. Infektion kan vise sig som en rødlig plamage cirka 1 centimeter fra navlestumpen.
Vandladning
I de første dage tisser den nyfødte ikke så meget, og vandet er meget mørkt og koncentreret. Det ændrer sig fra 3. – 4. døgn. Barnet tisser mere og vandet er ikke så koncentreret. Senest 6-7 dage efter fødslen skal barnet have mindst 6 godt våde bleer i døgnet. Ellers kan det være et tegn på, at den lille ikke får mælk nok.
Afføring
Barnets første afføring er sort og sej. Efterhånden som barnet får mere mælk, skifter afføringen farve og konsistens. Først bliver den grøn-brunlig og mindre sej. Når mælken er løbet til, bliver afføringen gullig, grynet og lidt tynd. Hvis ikke barnets afføring har skiftet farve senest den 5. dag, kan det være et tegn på, at barnet får for lidt mælk.
Sut
Det er vigtigt at få en god start på amningen. Derfor bør du ikke give barnet sut, før amningen er godt i gang.
Barnet bruger forskellige teknikker, når det sutter på bryst og sut. Barnet kan derfor få svært ved at sutte godt nok ved brystet. Det er blandt andet barnets sutten ved brystet, der gør, at mælken løber til. Hvis barnets suttebehov dækkes med en sut, kan det give problemer med amningen.
Hormonknopper og varmeknopper
Hver tredje nyfødte får i de første døgn hormonknopper. De kaldes også for varmeknopper. Det er små hvid-gule knopper, der er omgivet af et rødt udslæt. Knopperne betyder ikke noget for barnet. De forsvinder af sig selv i løbet af kort tid. Knopperne har ingen sammenhæng med allergi, varme eller hormoner.
PKU blodprøve
Alle nyfødte kan få taget en blodprøve i hælen. Den viser, om barnet lider af visse alvorlige sygdomme. Prøven tages, når barnet er 5-10 dage gammel. Sygdommene er sjældne, men de kan behandles. Det drejer sig om følgende sygdomme:
Phenylketonuri eller PKU:
Det er en stofskiftesygdom. Hvis den ikke behandles tidligt, bliver barnet psykisk udviklingshæmmet. Barnet udvikler sig normalt, hvis sygdommen behandles tidligt. Behandlingen består af diæt. Cirka 1 ud af 12.000 nyfødte har PKU.
Medfødt lavt stofskifte:
Sygdommen kan give hjerneskade og dværgvækst. Den opstår, når barnet ikke danner det hormon, der regulerer stofskiftet. Hvis sygdommen opdages tidligt, får barnet hormonbehandling i pilleform og kan udvikle sig normalt. Medfødt lavt stofskifte ses hos 1 ud af 3.400 nyfødte.
Medfødt toxoplamose:
Toxoplasmose er en infektion. Barnet får den, fordi moderen er blevet smittet under graviditeten. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan den give barnet nedsat syn og hjerneskader. Sygdommen ses hos 1 ud af 3.000 nyfødte.
Du får straks besked, hvis dit barn lider af en af de tre sygdomme. Barnet skal til undersøgelse og behandling på sygehuset.
Gråd
At græde er barnets måde at udtrykke sig på. Du opdager snart, at barnet har forskellig slags gråd. Du lærer også at høre, om barnet savner kontakt, om det er træt eller måske sulten.
Mange forældre har svært ved at klare barnets gråd i starten. Det ændrer sig, når du lærer at tolke barnets signaler. Så bliver det nemmere at opfylde barnets behov.
Børn er forskellige, og de har forskelligt temperament. Det gælder også spædbørn. Nogle skriger højt, straks de mærker ubehag. Andre er mere stille og lette at trøste. Prøv at lade være med at sammenligne dit barn med andre børn. Dit barn er noget helt særligt.
Søvn
Spædbørns sovemønster og søvnbehov er meget forskellige. Nogle børn finder hurtigt en fast rytme, hvor de sover og spiser med faste mellemrum. Andre børn har svært ved at finde en rytme.
Lige efter fødslen vil de fleste børn gerne spise hver 2. eller hver 3. time. Når mælken er faldet til, spiser barnet måske hver 3. eller 4. time. Ofte er der en længere søvnperiode i døgnet.
I den første tid sover de fleste børn mellem måltiderne. Men visse børn har allerede fra starten perioder, hvor de er vågne nogle timer i træk. I den tid vil de meget gerne have selskab.
Efterhånden lærer du også at tolke barnets signal om, at ”Nu er det nok. Jeg er træt og vil sove”. Hvis barnet bliver overtræt, kan det være svært at falde i søvn.
Gulsot
En del nyfødte får gulsot. Det begynder 1-2 døgn efter fødslen. Ved fødslen har barnet et overskud af røde blodlegemer. De nedbrydes og danner et gult farvestof. Barnets lever skal nedbryde dette farvestof. Men den nyfødtes lever er ”umoden” og arbejder langsomt. Noget af farvestoffet kan derfor hobe sig op i blodet og farve huden gul.
Hvis barnets hud bliver mere og mere gul, skal du kontakte sundhedsplejersken eller lægen. Barnet skal måske behandles. Hvis barnet bliver meget sløv, ikke vil spise og er lidt svær at komme i kontakt med, skal I straks have fat i lægen.
En alvorlig gulsot skal behandles. Ellers kan barnet få en hjerneskade.
Gulsot behandles med ultraviolet lys. Barnet lægges i en vugge under lamper med ultraviolette stråler. Lyset nedbryder farvestoffet i løbet af kort tid. Behandlingen gør ikke ondt.
Sovestilling
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn lægges til at sove på ryggen. Myndighederne mener, at barnets sovestilling er vigtig. Den kan være en af årsagerne til, at spædbørn dør af ”uforklarlig vuggedød”. Siden Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefaling, er færre børn døde af vuggedød. Antallet er faktisk faldet meget.
Nogle børn har en tendens til altid at vende hovedet til den samme side, når de sover. Det kan føre til, at barnets kranium bliver skævt. Tal med sundhedsplejersken om, hvordan du ændrer barnets vane.
Når barnet er vågen, skal det ikke altid ligger på ryggen. Den lille skal både ligge på maven, sidde på dit skød og bæres på forskellig vis. Det er alt sammen med til at udvikle barnets muskler og motorik.
Rygning
Tobaksrøg er skadeligt for børn. Det bedste for barnet er et helt røgfrit miljø. Hvis I alligevel ryger, kan I begrænse generne ved at lave rygeregler. Reglerne skal også gælde jeres gæster.
Her er et par råd:
- Ryg ikke i det rum, hvor barnet opholder sig
- Ryg ved et åbent vindue eller emhætte
- Ryg hellere udenfor
- Ryg aldrig der, hvor barnet sover
- Ryg ikke, mens du ammer
- Ryg aldrig i bilen, når barnet er med
- Luft jævnligt ud
Fakta om passiv rygning
Røg er sundhedsskadeligt for barnet. Små børns luftveje er snævre, og det gør børn følsomme overfor passiv rygning. Røgen gør også børnene mere følsomme overfor bakterier. Hvis børn er udsat for passiv rygning, har de større risiko for at få sygdomme i luftvejene.
Rygning hæmmer det hormon, der styrer mælkemængden. Derfor kan rygere have svært ved at få amningen i gang. De ammer også i kortere tid end mødre, der ikke ryger.
Hvis du er ryger, overfører du desuden en masse nikotin til barnet. Det sker via modermælken. Faktisk får barnet en dosis nikotin, der er tre gange højere end moderens. Du bør derfor ikke ryge mindst halvanden time før, du ammer.
Hvordan skader røgen barnet?
- Røg giver stor risiko for, at børnene får astmatisk bronkitis. Det betyder, at børnene har svært ved at trække vejret
- Mange børn med astmatisk bronkitis får senere astma
- Børn med astma får tit anfald, når de er sammen med rygere
- Børn får oftere mellemørebetændelse, når der ryges i hjemmet
- Børn af rygere får oftere kolik end børn af ikke-rygere
- Der er større sandsynlighed for, at børnene skal have fjernet mandler og polypper, hvis forældrene ryger
- Børn af rygere bliver oftere indlagt
- Hvis børn udsættes for passiv rygning, har de større risiko for at udvikle allergi
- Der er større risiko for at barnet dør af vuggedød, hvis det udsættes på passiv rygning
Denne artikel er skrevet af Jordmoder Nordjylland.
Bearbejdet af redaktionen bag På let dansk / pt tekst.
