Sections
 
New in Denmark Work Education Organisations Healthcare Relationships and Family Culture Society
You are here: Home Samliv og familie Graviditet, fødsel og prævention Fødsel Fødestillinger
Document Actions
  • Send Facebook
  • Send Send
  • På dansk På dansk

Fødestillinger

Jordemoderen hjælper med at finde den fødestilling, som passer bedst til dig.

Prøv dig frem

Der findes mange forskellige fødestillinger. Det vigtigste er at finde den stilling, hvor du arbejder bedst og bedst kan udnytte dine presseveer.

Man kan for eksempel føde siddende, liggende, på siden, stående, på hug, ved at støtte på knæ og albuer eller i badekar. Jordemoderen hjælper dig med at finde den stilling, der passer bedst til dig.


Fødsel i vand

Nogle fødesteder har store fødekar, så de kan tilbyde fødsel i vand.

Det varme vand virker afslappende og behageligt. Mange kvinder synes, at vandet gør fødselssmerterne lettere at klare. Desuden får du en bevægelsesfrihed i vandet, som du ikke har ”på land”.

Fødslen skal forløbe helt uden problemer, for at du kan få lov til at føde i vand.


Smertelindring

Kvinder kan opleve fødselssmerterne vidt forskelligt. Derfor hører man også mange forskellige beretninger om fødsler og fødselsforløb.

Hvis du synes, dine smerter er alt for overvældende og voldsomme, kan du få hjælp. Der findes forskellige midler, som kan lindre smerterne. Tal med din jordemoder om det. Hun kan fortælle dig, hvilke muligheder dit fødested har.

Se eksempler på smertelinddring og fødestillinger ved at klikke her.

Denne artikel er skrevet af Jordmoder Nordjylland. 
Bearbejdet af redaktionen bag På let dansk / pt tekst.