Et kejsersnit er en operation. Det bruges, hvis du af en eller anden grund ikke kan føde barnet på den almindelige måde.
Et kejsersnit kan være planlagt før fødslen. Men kejsersnittet kan også udføres akut, hvis der opstår problemer under fødslen. 15-17 procent af alle kvinder føder ved kejsersnit af forskellige årsager.
Et kejsersnit foregår under fuld bedøvelse eller ved rygmarvsbedøvelse.
Planlagt kejsersnit
Der er mange grunde til, at et kejsersnit kan være planlagt. Barnet ligger måske med sædet nedad. Dit bækken er måske for snævert. Eller du har måske fået svangerskabsforgiftning. Hvis kejsersnittet er planlagt, kan du selv være med til at vælge, hvilken bedøvelse du skal have.
De fleste vælger en rygmarvsbedøvelse. Den betyder nemlig, at man er vågen under operationen. Din mand kan som regel også være med til fødslen, selv om den foregår ved kejsersnit. Den største fordel ved rygmarvsbedøvelse er, at du kan se barnet med det samme efter fødslen.
Akut kejsersnit
Hvis der opstår problemer med mor eller barn under fødslen, kan det være nødvendigt at foretage et akut kejsersnit. Her er det fødestedet, der bestemmer, hvordan du skal bedøves.
I nogle tilfælde vælger narkoselægen at bruge fuld bedøvelse. Hvis det er tilfældet, bliver du først bedøvet, når alle på stuen er klar til at gå i gang. Narkosen kan påvirke barnet, hvis den får lov at virke for længe.
Efter kejsersnittet
Hvis du har født ved kejsersnit, hjælper jordemoderen dig med at lægge barnet til brystet lige efter fødslen. Hvis du har været i fuld narkose, er du sikkert lidt omtåget. Du kan have lidt svært ved at følge med i, hvad der sker rundt omkring dig.
Du har sikkert ondt i såret de første dage efter kejsersnittet. Du får noget smertestillende medicin. Men det er vigtigt, at du kommer så meget ud af sengen som muligt. Bevægelse hjælper også på smerterne fra såret.
Denne artikel er skrevet af Jordmoder Nordjylland.
Bearbejdet af redaktionen bag På let dansk / pt tekst.
