Sections
 
Ny i Danmark Arbejde Uddannelse Organisationer Sundhed Samliv og familie Kultur Samfund
Du er her: Forside Sundhed Læge og sygesikring
Handlinger tilknyttet webside
  • Send Facebook
  • Send Send
  • På dansk På dansk

Læge og sygesikring

Alle, der bor i Danmark, har ret til ydelser fra den offentlige sygesikring. Det betyder blandt andet, at alle har ret til gratis behandling på offentlige sygehuse, hos alment praktiserende læger og speciallæger samt til tilskud til en lang række andre type behandlinger.

sygesikring 350

Din praktiserende læge

Når du bliver registreret i folkeregisteret i din kommune, kan du vælge, hvilken praktiserende læge du vil have, for eksempel om det skal være en mandlig eller en kvindelig læge.

Din praktiserende læge er din indgang til det offentlige sundhedsvæsen. Læs mere.

Sundhedskortet

Det sundhedskort, du får tilsendt fra kommunen, er dit bevis på, at du har ret til at få behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Kortet har oplysninger om dit navn, adresse og personnummer og navn og adresse på din praktiserende læge. Læs mere.

Rejsesygesikring

Læs om regler for rejsesygesikring. Vær særlig opmærksom på, at du nu kun får dækket udgifter til lægebehandling i EU- og EØS-lande samt enkelte andre, små europæiske stater. Du skal i de fleste tilfælde også selv betale hjemtransport ved sygdom eller ulykke i udlandet.  Læs mere.

Lægevagt - Uden for lægens konsultationstid

Hvis du har brug for lægehjælp efter klokken 16 på hverdage, hele døgnet i weekender og på helligdage, skal du ringe til lægevagten. Nummeret på den lokale lægevagt, kan du finde i telefonbogen for dit lokalområde eller på internettet via din kommunes hjemmeside eller www.sundhed.dk. Læs mere.


Alarm 112 - Når det skal gå hurtigt

Hvis nogen pludselig besvimer, ikke kan trække vejret, kommer ud for en ulykke eller er udsat for vold, skal du straks ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112.

På alarmcentralen beder man om dit navn, om adressen samt det telefonnummer, du ringer fra. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambulance, politi eller anden hjælp.

Links