Sections
 
New in Denmark Work Education Organisations Healthcare Relationships and Family Culture Society
You are here: Home Sundhed Læge og sygesikring Offentlig rejsesygesikring Hvad dækker den offentlige rejsesygesikring ikke?
Document Actions
  • Send Facebook
  • Send Send
  • På dansk På dansk

Hvad dækker den offentlige rejsesygesikring ikke?

termometer

Rejsesygesikringen dækker ikke følgende:

  • Udgifter til tandlægehjælp, fysioterapi, kiro­praktik m.v.
  • Udgifter til behandling af kroniske sygdomme og sygdomme, der var til stede før afrejsen, og som med rimelighed kunne forventes at ville medføre behov for behandling.
  • Syge- og fødselshjælp i svangerskabets 9. måned eller ved fremkaldt abort.
  • Fortsat hospitalsophold/behandling, hvis SOS' læge i samråd med behandlende læge skønner, at behandling kan vente til hjemkomsten.
  • Ekstraudgifter til hjemtransport i tilfælde af sygdom/tilskadekomst - (dette gælder dog ikke rejser til Færøerne og Grønland). Se også afsnittet Særligt om hjemtransport.
  • Tab eller beskadigelse af proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater m.v.
  • Behandling efter hjemkomst.
  • Telefon, telefax eller lignende ved henvendelse til andre end SOS.
  • Erstatningsrejse.
  • Kontrol og behandling eller medicin til at holde en allerede eksisterende lidelse stabil.

Særligt om hjemtransport

Den offentlige rejsesygesikring dækker kun ekstraordinære udgifter til hjemtransport fra Færøerne og Grønland, og kun hvis hjemtrans­porten er ordineret af SOS' læge. I tilfælde af død dækkes hjemtransport dog i hele rejsesygesikrin­gens dækningsområde.

Derudover har Danmark indgået en aftale med de nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og Sve­rige, der indebærer, at man kan få dækket merud­gifter til hjemtransport, hvis en læge ordinerer hjemtransport på en dyrere måde end planlagt.