Hvem er dækket af
rejsesygesikringen?
Rejsesygesikringen
dækker
personer, der har et gult sundhedskort, og personer, der ikke har bopæl i Danmark, men
som ifølge
aftaler med andre stater eller EF-retten er dansk socialt sikrede, og som
derfor er tildelt et særligt
sundhedskort.
Hvor dækker
rejsesygesikringen?
Rejsesygesikringen
dækker
rejser uden for Danmark i Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern,
Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar,
Grækenland,
Grønland,
Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland,
Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene
(Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz,
Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

Hvilke
rejser er omfattet?
Kun rene
ferie- og studierejser uden andre formål er omfattet. Rejser, der
kombinerer eksempelvis erhverv med et ferieophold, er ikke dækket -heller ikke
den del af rejsen, hvor der holdes ferie. Studierejser for f.eks. skoleklasser
eller amatørsportsudøvere er som
hovedregel dækket
af rejsesygesikringen. Studieophold, hvor man er tilmeldt en
uddannelsesinstitution i udlandet, er ikke dækket. Erhvervsrejser, uanset om
disse er rene erhvervsrejser eller kombineret med ferie, er ikke omfattet,
ligesom erhvervspraktik og rejser, hvor der søges arbejde, heller ikke er
omfattet.
Hvor længe dækker
rejsesygesikringen?
Rejsesygesikringen
dækker
udgifter i forbindelse med akut sygdom, tilskadekomst og dødsfald, som er
opstået
i den første
måned
af rejsen. Det vil i praksis sige, at hvis du f.eks, rejserud den 27., er du dækket til og med
den 26. i den efterfølgende
måned.