1. Svækket hukommelse Det er normalt at glemme en aftale eller en kop kaffe, man har stillet fra sig. Mennesker med demens glemmer oftere ting - og kommer ikke i tanke om dem igen. 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver I travlheden kan man servere middag for famillien og komme til at glemme salaten i køkkenet. Mennesker med demens kan tilberede et måltid, hvorefter de glemmer at de overhovedet har tilberedt det. 3. Problemer med sproget Vi kan alle have problemer med at finde de rigtige ord. Mennesker med demens kan glemme helt enkle ord og erstatte dem med nogle andre, så det, de siger, bliver uforståeligt. 4. Manglende orientering i tid og sted Hvilken dato er det i dag? Hvad var det, jeg skulle hente inde i stuen? Alle kan glemme den slags. Mennesker med demens kan fare vild i deres eget kvarter, uden at vide, hvor de er, eller hvordan de finder hjem. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft Man kan blive så opslugt at man glemmer verden omkring sig. Mennesker med demens kan helt glemme, hvad de skal, og hvor de er - og tage vintertøj på, selvom det er sommer. 6. Problemer med at tænke abstrakt Det kan være svært at få bankens kontoudtog til at stemme med kvitteringerne. Mennesker med demens kan helt glemme tallene, og hvad de skal bruges til. 7. Ting forkerte steder Alle kan glemme brillerne eller bilnøglerne. Mennesker med demens kan komme til at lægge strygejernet i fryseren og glemme alt om det igen. 8. Forandringer i humør og adfærd Vi skifter alle humør af og til. Mennesker med demens kan uden grund have pludselige humørsvingninger, nærmest fra sekund til sekund. 9. Ændringer i personligheden Når vi bliver ældre, ændrer vi også vores syn på mange ting. Mennesker med demens kan ændre sig drastisk og f.eks. blive meget forvirrede, aggressive eller mistænksomme. 10. Mangel på initiativ Alle kan blive modløse over dagligdagens trummerum. Mennesker med demens kan blive meget passive, og har brug for opmuntring og støtte til at fortsætte selv enkle opgaver.

|