At du ikke er syg betyder ikke nødvendigvis, at du er sund. Sundhed er mere og andet end fravær af sygdom. En væsentlig faktor for at opnå sundhed er at spise de rigtige ting i de rigtige mængder.
For at forklare det, kan man sammenligne kroppen med en bil, der ikke kan køre, hvis den ikke har fået det rigtige brændstof på. På akkurat samme måde fungerer kroppen ikke godt, hvis den ikke har fået det rigtige brændstof på. Menneskets brændstof kaldes næringsstoffer – det vil sige de stoffer, vi får næring fra. Det kan dels være stoffer, der tilfører kroppen energi og dels stoffer, der hjælper kroppen til at fungere bedre.
Det vil altså sige, at et menneske skal have tilført næringsstoffer for at fungere ordentligt. Disse får vi fra den mad, vi spiser. Når maden har været igennem fordøjelsessystemet, er den nedbrudt. Vi kan derefter udnytte de næringsstoffer, der er i maden. Nedbrydningen foregår ved, at maden findeles i munden af tænderne, hvorefter den glider ned i mavesækken, hvor den blandes med mavesaft og findeles endnu mere. Når maden har ligget noget tid i mavesækken, glider den ned i tarmen, hvor de nedbrudte næringsstoffer opsuges. Herfra går næringsstofferne over i blodet og transporteres med blodet hen, hvor kroppen har brug for dem. Hvis vi får for meget energi, oplagres den som fedt. Hvis vi oplagrer for meget fedt, bliver vi tykke, hvilket medfører at organismen bliver overbelastet, fordi vi vejer for meget. Selvom man ikke er tyk, kan man stadig godt leve usundt. Det kan være fordi, man spiser nogle forkerte ting. Det gælder derfor om at leve og spise sundt og ikke være overvægtig.
De næringsstoffer, der giver kroppen energi, er kulhydrat, protein og fedt, og de stoffer der hjælper kroppen til at fungere bedre, er vitaminer og mineraler. Disse forskellige stoffer er kort beskrevet her nedenfor.
Kulhydrat
Kulhydrater findes i form af stivelse og sukker. Stivelse findes i grøntsager, kartofler og kornprodukter (kornprodukter omfatter brød, morgenmadsprodukter, ris, pasta og bulgur). Grøntsager, kartofler og kornprodukter er sunde, da de indeholder mange kulhydrater i form af stivelse, og samtidig har et lavt fedtindhold. Denne type kulhydrater kaldes derfor de ’gode’ kulhydrater. De ’gode’ kulhydrater skal vi helst spise mange af. Der findes også ’dårlige’ kulhydrater, som vi ikke skal spise så mange af. De ’dårlige’ kulhydrater kommer fra alle de sukkerholdige produkter som slik, chokolade, is, kager og sodavand. Samtidig med sukkeret fra alle disse søde sager, får vi en lang række farvestoffer og smagsstoffer, som vi ikke har brug for. Selvom vi sagtens kan klare os helt uden sukkeret fra disse produkter, bliver der alligevel spist og drukket enorme mængder slik, chokolade, is, kager og sodavand – sikkert fordi mange mennesker synes, at det smager bedre end kartofler.
Forskellen på de ’gode’ (stivelse) og ’dårlige’ (sukker) kulhydrater, er hvor hurtigt de optages i tarmen og kommer ud i blodet. De ’dårlige’ kulhydrater optages meget hurtigt i kroppen, hvilket der ikke er nogen fordel ved, da det dels giver store udsving i blodsukkeret (sukkerindholdet i blodet - der helst skal ligge konstant), og dels ikke giver en særlig god mæthedsfornemmelse. Hvis man ikke opnår en ordentlig mæthedsfornemmelse, spiser man noget mere, hvilket kan medføre, at man indtager mere energi, end man har brug for, og så bliver man tyk. Derfor drejer det sig om at spise mad, hvor en stor del af energien kommer fra de ’gode’ kulhydrater, da disse tager længere tid at nedbryde i mavesækken og i tarmen, og derfor holder blodsukkeret mere konstant og giver mæthedsfornemmelse længere.
Protein
Protein er et meget vigtigt næringsstof, da det dels bruges til at danne energi og dels er med til at opbygge hele organismen. På grund af proteinets opbyggende virkning er det meget skidt at mangle protein under opvæksten. Protein kan være af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Animalsk protein kommer fra dyr og findes i eksempelvis æg, mælk, ost, kød, fisk og skaldyr. Vegetabilsk protein kommer fra planter og findes i eksempelvis ærter, bønner (sojabønner, hvide bønner og brune bønner), ris, grahamsgryn og havregryn. Proteiner er med til at vedligeholde kroppens forskellige væv. Derfor er det vigtigt at spise noget fra denne kategori i hvert hovedmåltid. Protein behøver dog ikke at udgøre en specielt stor del af måltidet, da blot en lille mængde protein af god kvalitet sikrer, at måltidets samlede proteinkvalitet bliver god. Det er ikke nødvendigt at spise animalske fødevarer for at få protein nok. Man kan godt være vegetar og få tilstrækkeligt protein, men dette kræver dog, at man er opmærksom på at udvælge fødevarer fra planteverdenen med et højt proteinindhold. Derudover kan man supplere med æg, mælk og ost.
Fedt
Fedt er det næringsstof, der indeholder mest energi, faktisk er der dobbelt så meget energi i 100 gram fedt som i 100 gram kulhydrat. Det vil sige, at man skal passe på med at spise for meget fedt, da man hurtigt indtager for meget energi og dermed risikerer at blive tyk. Det kan være svært at se, hvor meget fedt der er i en fødevare – med mindre det er smør, olie eller margarine, der er næsten rent fedt. Man kan derfor tale om skjult fedt, der er det fedt, der ikke kan ses med det blotte øje (eksempelvis er det svært at se hvor meget fedt der i en ost, der jo kan indeholde fra 10% til 80% fedt). Man er derfor nødt til at læse på varedeklarationen hvor meget fedt der er i den pågældende fødevare. Industrifremstillet mad behøver ikke at være dårligere end hjemmelavet mad, men man skal være klar over, at fedt er billigere end for eksempel kød, og at det kan derfor godt betale sig for producenterne at skifte noget af kødet ud med fedt.
Det er ikke sundt at spise for meget fedt. Blandt andet er det meget usundt for blodårerne i kroppen at være udsat for meget fedt, da fedtet kan aflejres i blodårevæggen og øge risikoen for blodpropper, som man kan dø af. Derudover vil et stort fedtindhold i maden ofte medføre, at man kommer til at veje for meget. Man bliver overvægtig, når man indtager mere energi, end man har brug for, fordi kroppen oplagrer denne ekstra energi i form af fedt rundt om maven og andre steder på kroppen.
Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler er stoffer, vi skal have tilført kroppen fra den mad, vi spiser. Man kan også spise vitaminer og mineraler i form af en vitaminpille, men hvis man spiser sundt og varieret året rundt, er det ikke nødvendigt.
Vitaminer er små organiske stoffer, som vi skal have tilført kroppen i meget små mængder. De er nødvendige for en lang række funktioner i kroppen, blandt andet stofskiftet. Vi kan ikke selv danne vitaminer i kroppen, og vi er derfor nødt til at få dem tilført via maden. Man deler vitaminerne op i vandopløselige (B-vitaminer og C-vitamin) og fedtopløselige (A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin).
Mineraler er grundstoffer, der er livsnødvendige for os. Ligesom vitaminerne får vi mineralerne fra den mad, vi spiser, da vi ikke selv kan denne dem. Mineraler er eksempelvis natrium, kalium, kalcium, magnesium, jern, jod, mangan, kobber, zink, krom, fluor, selen og silicium. Det kan være svært at afgøre om man får vitaminer og mineraler nok. Hvis man mistænker at man ikke gør, bør man opsøge sin læge.
Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek
